Modul 1

Efter at have læst om de 2 metoder, falder mit valg på den didaktiske oplæsning, da min målgruppe er vuggestuebørn. Bogen jeg vælger er en Bamse og kylling bog.

                                               

Denne bog er god til didaktisk oplæsning, fordi min målgruppe ikke har udviklet deres sprog endnu og måden de får udviklet deres sprogforståelse på er ved gentagelser. Bamse og kylling kender de fleste børn, disse figurer var desuden en del af min barndom og ligeledes en del af min livshistorie. Det bedste børnene i den aldersgruppe ved, er ”Titte bøh” legen – du bliver væk, hov der er du igen :O).

Den helt ideelle situation ville i dette tilfælde være, at jeg tager 2 børn med til vores hyggesofa, mens de andre er på legepladsen, hvor vi plejer at læse bøger, så kan resten af børnene prøve en anden gang, således at alle børn får lov. Bogen hives frem ad flere omgange/dage, derved opstår der genkendelighed. Ved dialogisk læsning får barnet muligheden for at styrke sine sproglige færdigheder på en spontan og naturlig måde, samtidig med at relationen til den voksne styrkes og barnet styrker troen på sig selv. (Broström, López, Løntoft, 2012, s, 14).

Mine erfaringer med at læse med børn, er at de har meget svær ved at lytte til en hel bog, uden at komme med kommentarer eller bemærkninger. Enten kender de historien eller kan drage paraller til historien, der netop er ved at blive læst for dem. Dialogisk læsning er lettere at udføre, når gruppen er lille, da den store børnegruppe hurtigt mister interessen, hvis der er for mange afbrydelser undervejs.

Barnets sproglige udvikling sker parallelt med de andre færdigheder som barnet skal lære (ibid., s, 17) men sproget er en af de vigtigste færdigheder som barnet skal lære, da uden sprog ingen kommunikation, relations dannelse, forståelse fra omverden eller selvudvikling. Dermed mener jeg ikke, at de andre færdigheder ikke er ligeså vigtige, men det er sproget, der kopler det hele sammen.

Især barnets pragmatiske færdigheder styrkes, med dette forstås, at barnets evne til at formulere sig klart og præcist forbedres.

De 4 overordnede faktorer, der støtter barnets sprogudvikling, og som understøtter den dialogiske læsning er:

1. At barnet øver sig i at anvende sprog (imitation)

2. At barnet tilbydes feedback på dets sprogbrug (udbygning af barnets sprog)

3. At barnet modtager positiv feedback (forstærkning)

4. At barnet indgår aktivt som medspiller i voksen – barn – dryader (aktiviteter som kræver kommunikation) (ibid, s, 23)

Det er netop læsning af bøger særlig gode til, da kommunikation er et af nøgleordene i dialogisk læsning.

                                     

                    Her er jeg ved at læse sammen med M og J, der begge går i vuggestue og de er 2 år.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde erhvervet mig denne erfaring, at kommunikation er et yderst  vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde.

Modul 4 - aktivitet 4

En episode i mit liv, der har været epokegørende, var dengang da jeg skulle tage kørekort. Jeg har aldrig været så bange og nervøs i hele mit liv. Jeg var 19 år, da jeg begyndte på et 14 dages intensiv kørekort kursus. Det tog mig et helt år fra jeg var 18 til 19 at få overbevidst mig selv om, at jeg skulle i gang med det kørekort.

Det der nok var det afgørende element, der gjorde udslaget var, da jeg så en rigtig gammel dame komme kørende i sin bil og så var det jo at jeg tænkte ”hvis hun kan, så kan jeg saftsuseme også”.

Så jeg fik ringet til dengang bedste og mest populær kørelære i Tønder og omegns historie. Han var 28 år og ikke af den grimmeste slagsen :O). Desværre endte det med at han ikke havde tid, så jeg fik hans kollega i stedet for. Fik jeg fortalt, at den yngre kørte i en sort BMW årgang ny og hans kollega i en lyseblå Toyota Carina årgang 89.

Det første møde med BILEN var i ”kravlegården” – aldrig har jeg svedt så meget og blevet snakket til via et højtaleanlæg som dengang. Jeg forstod først mange år senere, at vi skulle øve at sætte bilen i gang og holde stille på en bakketop, for derefter at køre videre derfra.

Jeg kunne virkelig godt lide at køre ude på de små veje – når jeg kørte i Tønder by, meget stor by med 3 lysreguleringer, fik jeg nogle gange pludselig noget i øjet for at trække tiden ud, fordi jeg ikke viste, hvad jeg nu skulle, i øvrigt meget farligt at gøre, når man nu kører i bil, for slet ikke at tale om, at det var en Toyota Carina årgang 89 og ikke at forglemme farven, lyseblå.

Det mærkeligste var, at jeg ikke kunne køre bilen i andet end et par bestemte sko, havde jeg bildt mig selv ind, så de var på hver gang. Jeg troede også, at jeg kun kunne køre Toyota Carina, da jeg endelig havde fået mit kørekort.

Jeg bestod teorien første gang med 3 fejl, ret heldigt syntes jeg selv :O). Jeg bestod køreprøven efter 3 gang. Motorsagkyndige fik medlidenhed med mig, fordi jeg havde dumpet 2 gange for at køre for langsomt ;O).

Et par dage efter jeg havde fået kørekort skulle jeg hente min mor og køre hjem til mig. Vejen hjem var en lille snoet vej på 10 km. Det tog lang tid for os at komme frem, da jeg ikke turde overhale traktoren, der kørte foran os…..

I dag mange år senere, tænker jeg tilbage på denne tid, med et smil på læben, og tænker godt du gjorde det Tina, den episode har givet mig en del selvtillid :O)

Toyota modellen som jeg kørte i, bortset fra den ikke er lyseblå.

Overvej også hvilke problemstillinger, du ville kunne komme ud for – hvis du fortalte andre om en episode i dit liv, som du har det vanskeligt med.

Den problemstilling som jeg kunne komme ud for er, er at jeg kommer ud af min anonymitet og viser en side af mig, som for nogle ville virke som en svaghed. Jeg ville vise, at også jeg kan lave fejl og dumme mig. Jeg ville måske ændre min ”status” i fællesskabet. (Sørensen, 2009, s 299).

Modul 4 - aktivitet 3

Planlægning af et forløb med livshistoriearbejde

Det første jeg vil begynde med, at er udvælge et barn fra de ældste i vuggestuegruppen. Jeg har i forvejen valgt at bruge en æske, hvori barnets livshistorie kan ligge. Barnet kan være med til at dekorer den med perler eller et billede og navn, sådan så det bliver til noget særligt for barnet.

Jeg fortæller forældrene hvad opgaven går ud på og får dem til at komme med billeder fra barnet er født og op til nu. Ca. 10 – 15 billeder, hvor der ligeledes er billeder fra barnets hus, familie, evt. kæledyr og ynglings legetøj. Der kunne desuden være en sang printet ud på et papir, som barnet elsker at synge/høre og aftryk af barnets hånd/fod.

I æsken skal der ligeledes være et par tegninger som barnet har tegnet, billeder fra hverdagssituationer i vuggestuen og barnets legekammerater m.m.

Når æsken i fællesskabet med barnet er færdigt, og vi har været i dialog omkring indholdet, får han/hun den med hjem og mit håb er så, at forældrene vil fylde mere ting i æsken jo ældre barnet bliver. Når så barnet bliver gammel nok til selv at putte ting i som betyder noget for det, er det ligeledes en forsættelse af barnets livshistorie.

Det fedeste kunne jo så være, at æsken ville følge barnet op igennem voksenlivet og derved danne en form for identitets fornemmelse – hvem er jeg og hvor kommer jeg fra :O)

                                                

Modul 4 - aktivitet 2

Modul 4 – aktivitet 2

Min målgruppe som jeg ønsker at gå i dybden med er vuggestuebørn. Jeg har undersøgt på nettet om jeg kan finde nogle institutioner, der arbejder med livshistorier i vuggestuen, men det eneste jeg har fundet er denne institution. Det undre mig meget, da der da må være andre, der arbejder med det. 

http://www.aaen.htk.dk/sammenlignelig_brugerinformation/profil/Kuffertprojekt_i_Sengeloese.aspx

Men det var det jeg kunne finde. Der hvor jeg arbejder, bruger vi også barnets bog. Der tages billeder af barnet og der skrives et par linjer ved hvert billede. Barnet får bogen, når det går videre til børnehaven som gave. Det jeg godt kan lide ved institutionen Åens metode er, at bogen hos dem er placeret i børnehøjde og at de gerne må kigge i den sammen med deres pædagog, forældre, bedsteforældre og venner, mens de går i vuggestue. På den måde har de netop deres livshistorie tæt på sig hele tiden. Bogen bliver jævnligt fyldt op med nye billeder og kommentar.

På biblioteket spurgte jeg en bibliotekar om biblioteket havde noget materiale om livshistorie i vuggestuen, det eneste de havde, var Hæftet 0-14 Pædagogisk tidsskrift fra 1998, en artikel på 4 sider.

Jeg har mailet til 2 institutioner for at høre hvordan de arbejder med livshistorie i netop deres vuggestue: Grønnebakken i Starup og Udsigten i Haderslev. Jeg afventer p.t svar fra begge.

Jeg har set på Saxos hjemmeside, der fandt jeg ikke noget relevant materiale.

En bog, som jeg vil anbefale er:

Den giver et rigtigt godt indblik i børns liv og læring i vuggestuen. Den er guld værd for det pædagogiske personale, her får man en grundviden og en fremad rettet viden inden for arbejdet med vuggestuebarnet og hele børnegruppen. Denne viden er relevant, når der arbejdes med livshistorie og generelt i arbejdet med denne målgruppe.

Hvilke kompetencer skal pædagogen have for at arbejde med livshistorie i forhold til din selvvalgte målgruppe? Hvilken faglig viden samt praktiske færdigheder skal pædagogen have. Og hvorfor det kan være godt at arbejde med livshistorie og din målgruppe.

Da min målgruppe ikke har helt udviklet deres verbale sprog endnu, er det i arbejdet med livshistorie vigtigt at indsamle baggrundsviden omkring det enkelte barn. Hertil inddrages forældrene, der kan give oplysninger om f.eks. hvordan fødslen var, hvilke sange kan barnet lide, har barnet en bestemt favorit bamse, er der bedsteforældre eller kæledyr m.m. Er der billeder til de nævnte eksempler tages de med og sættes ind i barnets livshistorie bog eller lign.

Pædagogen skal besidde narrativ og artikulerende kompetencer (Bruner, 1990, s 53-54). Personalet sætter ord på det der sker og artikulere med en opfyldende sætning Den grundlæggende fornemmelse for jeget udvikles i livmoderen og ligeledes igennem opvæksten og voksenlivet, forhåbentlig. Hvis ikke der bliver ”bygget” på barnets livshistorie og barnet oplever at jeg er til, jeg kommer et sted fra – jeg er den jeg er fordi jeg har oplevet og gjort netop disse ting, kan barnet opleve identitets vanskeligheder, der følger med ind i voksenlivet, hvis der er huller i livshistorien. Alle har brug for at kende til sine ”rødder” – hvem er jeg?

Bruges livshistorie-bogen i det daglige sammen med det enkle barn, opstår en gentagelse seance og netop gentagelser er med til at give barnet tryghed og en følelse af sammenhæng (Horsdal, 1999, s 60). En andet plus ved bogen er, at barnet finder samhørighed med sig selv.

En vigtig del af det med at arbejde med livshistorie er, at pædagogen viser interesse for det enkelte barn og dens livshistorie, hvis ikke kan man lige så godt lade være, for barnet mærker med det samme om det er en ægte interesse.

Modul 4 - aktivitet 1

Modul 4 – aktivitet 1

Jeg har været på opdagelse på nettet og fundet disse sider, der har med livshistorier i institutioner at gøre.

1. Det første link jeg stødte på er, en bog der er skrevet af stiftpræst Lissi Rasmussen. Hun er præst for etniske minoriteter i Købenshavnsstift. Hun har fra 2008 til 2010 interviewet unge med anden etnisk baggrund indsat i fængsler. Via de ca. 200 unges livshistorier, tegner sig der et mønster. Ofte er disse unge vokset op uden relationer til voksne og oplevet social eksklusion, dette har evt. medført den kriminelle løbebane. Meningen med livshistorierne er at få et indblik i de unges liv og sætte kriminalpræventivt og socialpædagogisk ind. Give dem anerkende tilgang, så de føler sig inkluderet i samfundet og derved ændre den kriminelle karriere.

Jeg var ikke klar over, at der blev brugt livshistorier i fængsler, men synes, at det et rigtig godt initiativ.

http://www.teol.ku.dk/afd/ceit/dokumenter/Lissi_Rasmussen_Livshistorier_og_kriminalitet.pdf/

2. Ved Skanderborg ligger der en landsby ved navn Sølund. Her bor der ca. 230 mennesker over 18 år, der er udviklingshæmmede  Det der er nyt for mig ved dette er, at jeg ikke kan forstille mig, hvordan der kan laves et interview med en bruger omkring livshistorie, når brugeren er handicappet og hvad de kan bruge det til.
http://www.solund.dk/

Efter at have læst på linket: http://www.shollund.dk/pdf/bacheloropgavelivshistorieSusanne%20Hollund.pdf

Giver det mere mening for mig. De brugere, der er i den ”gode ende” kan med fordel have glæde af at bruge livshistorier, alle mennesker har brug for at vide hvem de er og hvor de kommer fra. At få systematiseret deres sanser, så det bliver synligt for dem.

Daginstitutionen Åen arbejder med et kuffertprojekt, der skal følge barnet fra vuggestuen/børnehaven/hjemmet/SFOen og i skolen. Det jeg umiddelbart tænker på, er om det i praksis virker. Ideen er god, men er lidt i tvivl om projektet er holdbart i længden. Siden som jeg har fundet er fra 2008, jeg vil prøve at kontakte dem via mail og høre, hvordan projektet er gået, det kan være, at de svarer. :O)

http://www.aaen.htk.dk/sammenlignelig_brugerinformation/profil/Kuffertprojekt_i_Sengeloese.aspx

Jeg har kigget i O-14 pædagogisk tidsskrift fra år 1998 og fundet denne artikel på side 59 – 63 om livshistoriebøger som de bruger i en vuggestue, da dette er min målgruppe.

 Det, der undre mig i denne artikel er at de skriver både det positive, men også de lidt svære ting ned (i en positiv ånd) som de skriver, men der er jeg uenig. De ”svære” ting høre ikke med i ”barnets bog” de kan drøftes imellem pædagogerne og forældrene.

Jeg har drøftet livshistorier med en kollega fra vuggestuen og hun fortalte, at det var en god idé at hænge en hængekøje op, der kan symbolisere livmoderen og vugge dem stille, så de fornemmelsen af at være inde i livmoderen. Herefter kan der bygges videre på det lille barns livshistorier. 

Modul 1 og 4

Status på mine moduler

Jeg har bestilt bøger på biblioteket og har valgt at starte med modul 4. Min målgruppe er vuggestuebørn.

Jeg har mange ideer og lægger dem her på bloggen løbende :O)

Tina 

Aktivitet 1 Kulturmøder

Diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Vi mener det er relevant, i vores pædagogiske arbejde at være åbensindet overfor andre kulturer. Den pædagogiske viden bliver udvidet i og med, vi beskæftiger os med de forskellige kulturer vi lever og arbejder blandt. Det er vigtigt at se på de forskellige individer, for at kunne gøre en forskel og for at implementere de forskellige kulturer i det danske, da der i Danmark findes mange forskellige kulturer.

 Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet "kulturmøder" fx hvilken målgruppe har især din interesse?

Tina

Min målgruppe er de helt små børn, det vil sige de 0 - 3 årige. Mine personlige ønsker for arbejdet med "kulturmøder" er at forstå barnet og dennes forældres baggrund. Hvad er vigtigt for dem og hvad skal jeg som pædagog være opmærksom på, for at implementere dem i den danske kultur.

Camilla

Min personlige interesse er mennesker med nedsat funktionsevne, dog har jeg på nuværende tidspunkt ikke været i fysisk kontakt med en anden kultur i min praktik. Jeg vil derimod mene, at unge anden generationsindvandre, ville være et relevant emne. Der er mange unge der kommer ud i problemer på grund af deres kultur og etniske baggrund. Vi skal som pædagoger se på det enkelte individ, og sørge for at inkludere dem i samfundet.

Hvilke (kulturelle) problematikker oplevede i? Fx hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

Tina

I vuggestuen, hvor jeg var i praktik er der tilknyttet en børnehave. Her er der en somalisk pige på 4 år, hun er en meget stille og genert pige, der ikke taler ret meget, kun når hun føler sig tryk over for den som hun skal kommunikere med. Hun har en støttepædagog, der er hos hende ca. 8 timer om ugen. hendes dansk er ikke særlig veludviklet, da hun er meget tavs, når hun er i institution. Hun "suger" ordene til sig kan jeg se på hende, men hun "leger"/bruger ikke sproget. Når jeg har skrevet ca. 8 timer, er det fordi hun meget sjældent er i børnehaven, tit ringer personalet til forældrene for at fortælle dem, at det er vigtigt at hun kommer, både fordi hun skal stimuleres på det sproglige og sociale område. Forældrene taler somalisk til hende der hjemme og de kan kun meget lidt dansk. Jeg ser kommunikative problematikker i dette, da pigen ikke kommer ret tit, og derved hun ikke får den danske kultur/ sprog koblet på hendes egen.

Camilla

Jeg har som nævnt i ovenstående ikke oplevet noget på egen hånd, men vil gerne komme med et eksempel fra Engelsk tv.

På et tidspunkt, var der en udsendelse med sigøjnere, der forsøgte på at blive inkluderet i samfundet. Den måde de fremstod på, og deres kulturelle fremtoning gjorde, at samfundet ikke ville inddrage hverken børn eller unge i skole eller arbejde. Vi har som medmennesker ikke ret til at dømme andre kulturer på deres udseende, og det er mig uforstående, at en institution kan nægte børn og unge at deltage i undervisning eller pasnings-ordning.

Kan i nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/ kan virke hindrene for den pædagogiske faglighed? Hvilke "klassiske" faldgruber ser i i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

En "klassisk faldgrube" kan være sproglige barriere  Det kan være problematisk at videregive informationer i forhold til barnets aktiviteter i daginstitutionen, når to kulturer møder hinanden. Hvis der fra forældrenes side ikke eksisterer et ønske om implementering i det danske samfund, kan det være svært i forhold til det pædagogiske arbejde, at yde hjælp til såvel barn som forældre.

Kan/bør kulturforskelle være hindrene for den pædagogiske faglighed?

Kulturforskelle burde ikke gøre en forskel i praksis, da inklusion spiller en vigtig rolle i samfundet.

Aktivitet 3

1. 

  Min målgruppe er mine 2 piger på 10 år.

2. 

  De bruger for det meste internettet som spille-univers. De skriver opgaver i Word programmet, og laver matematikopgaver i noget der hedder Emat, som de så sender til deres lærer og får respons tilbage.  

De kan rigtig godt lide at spille My free Zoo, som er et spil, det går ud på at opbygge en Zoo fra start. 

De lærer meget via det spil , både noget med økonomi - at hjælpe vennerne med at få dyr til deres Zoo. De spiller sammen med deres veninder og snakker meget om det i skolen. Det virker til at være et socialt og lærerigt spil - har endda hørt fra dem, at der også er voksne, der spiller dette spil. 

Facebook og Twitter er de ikke gamle nok til - da skal de være 13 år og det har deres mor og far bestemt, at det skal de også være. De fortæller, at der er en del fra deres klasser, der er på facebook. De har dog ikke spurgt om de må, da de kender til vores holdning. 

3.

Sproget som de anvender er helt almindeligt tale - kan ikke høre nogen form for slang endnu. De er høflige i deres sprogbrug på nettet, dog ikke helt som Emma Gad skriver om i "Takt og tone", men stadigvæk pænt.

4.

Det socialenetværk betyder meget for pigerne, både via internettet og mobilen. Det er en del af vores udvikling og deres hverdag. Det er den både de kommunikere på, når de ikke er sammen med deres venner. Hvis der er noget som jeg kan observere, at de bruger meget tid på, er det TV. 

Som pædagog er det vigtigt, at sætte sig ind i børnenes/unges verden og møde dem med en anerkende tilgang til deres sociale netværksliv. Ikke fordømmende eller udspørgenede, men med en faglig forståelse.

Jeg har stadigvæk den samme holdning til emnet, som da jeg startede, fordi sociale online netværk, er en del af vores samfund og er kommet for at blive. Som pædagoger er vi med til at guide børnene/unges brug heraf, så de kan skelne mellem, hvad det er godt og hvad de skal holde sig fra på nettet.

Hilsen Tina

Aktivitet 1: Tekst 2

Resume af folderen: Klædt på til nettet

Medierådet for børn og unge. 

Folderen er en guide til, hvordan forældre forholde sig til deres børns spille/chat univers. Folderen er hovedsageligt baseret til de ældste børn forældre i folkeskolen. I folderen kan man læse om, hvordan de unges hverdag forgår i den virtuelleverden og at de i de fleste situationer godt ved, hvordan de skal passe på sig selv og omgå denne verden med respekt.  Forældrene bør stå ved deres side og ikke forhører de unge om, hvad de fortager sig, men heller spørge ind til, på en anerkende måde. Folderen råder forældrene til, at sætte sig i den virtuelleverden for at få et indblik i, hvad det er for en størrelse. 

Fokusområde 1:

I folderen står der f.eks. at de unge godt kan håndtere deres spille/chat forbrug, er der nogle af jer andre, der har erfaringer inden for netop dette område? 

Fokusområde 2: Hvad siger i til, at de allerede i vuggestuen bruger Ipads?

Hilsen Tina

Aktivitet 2 fortsat.

Til daglig er jeg vikar i en vuggestue. Her har børnene en lege telefon som de bruger. De helt små putter den i munden, men de lidt ældre alder ca. 1,6 år prøver på at sige noget på deres pludre sprog. Børnene omkring 2 års alderen, siger "hej mor, hvad laver du?" eller noget andet. De har via deres forældre/pædagogerne iagttaget dem (rollemodeller) og gentager nu, hvordan det er man bruger en telefon. Det ser ud som om, at det er en form for kontakt til deres forældre, som de savner.

Hilsen Tina

Traditioner i forandring

                               Tekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone, hvordan vi omgaas".........

Resumé: I denne tekst, får læseren indblik i, hvordan livet uden for hjemmet bør leves, når det nu absolut er blevet sådan, at det ikke længere er nok at være hjemme. Hun nævner nogle steder såsom: teatret, cafeer og det offentlige rum m.m. I teksten er det især den tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel telefonen, der får en hård medfart. Teksten er en guide i hvordan, man bør opføre sig, for at udtrykke god opdragelse. 

Fokusområde 1: 

Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.

Jeg har valgt dette fokusområde, da det er som om Emma Gad rigtig får luft for hendes frustartioner, i netop denne sætning, de andre føler jeg er mere stille og rolige sætninger, der er forklarende og formanende. Så cykelsporten er allerede dengang meget vild og farlig ;O)

Fokusområde 2: 

Det er heldigt, naar Cyklisters Paaklædning er afpasset nogenledes efter Befordringsmidlet. For Damer egner flagrende Slør og Langsjaler sig daarligt til den hastige Fart, Cyklesporten medfører, og store Hatte med Blomster og Fjer tager sig ikke ud paa en Cykle. En glat Nederdel, en Bluse og en lille klædelig fastsiddende Sportshat eller Hue er den mest passende Paaklædning til Cyklebrug. Fastsiddende høje Støvler egner sig bedre til Cykleridt end Sko.
For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin Plads.
En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Her kommer der lige en tanke fra mig: skal vi til at gå lidt tilbage til Emma Gads leveregler/råd for at for traditionerne tilbage på ret køl?

Tina

aktivitet 2

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner?

Min målgruppe er mine piger på 10 år. Når telefonen ringer, siger de deres navn og lytter til, hvad den anden siger - og kan godt stille et par enkel spørgsmål. Samtalen afsluttes som regel ret hurtigt, i forhold til de voksnes samtaler. Når piger ringer op, siger de hurtigt hvem det er og stiller så det spørgsmål som de nu gerne vil have svar på, men så heller ikke mere, så siger de "nå, men det var bare det, hej". Så spørger jeg nogen gange, "nå hvad lavede hun, er hun blevet rask igen" og et par andre spørgsmål. Det kan de ikke svare på, da det jo ikke var derfor de ringede. Så der er en forskel på børns og voksnes mobil snak. 

Tina