1:3 menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Ved siden af mine studier arbejder jeg som vikar i 2 børnehaver. Når jeg er på arbejde, arbejder jeg ud fra det systemiske menneskesyn. Observere jeg en konflikt imellem 2 eller flere børn, går jeg hen til dem og spørger ind til, hvad der sker. Jeg gør ingen af parterne forkerte, men har fokus på relationerne. Jeg prøver på, at få alle parter med i et samspil. Havde jeg i en konflikt arbejdet ud fra den mekaniske menneskesyn, har jeg kun fokus på det ene barn, spørger ikke ind til havde der sker. Jeg handler diktatorisk og fortæller dem, med det samme, hvad jeg ser som det forkerte i konflikten, og handler over ”hovederne” på dem. Jeg opbygger ingen relationer. Jeg bestemmer uden at komme i dialog med dem.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Ud fra min egen synsvinkel kan det være, at jeg flere gange har prøvet med det systemiske menneskesyn uden held i en konflikt. Så kan det ende med, at jeg gør brug af det mekaniske menneskesyn. Det sker ikke tit, da dette menneskesyn ligger fjern fra min natur. Hilsen Tina :O)

Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. Min datter har en veninde med hjem. De sidder og snakker om fingerstrik. Hendes veninde vil gerne slå en verdens rekord og satser på at få fingerstrikket 2 km. Herefter vil hun rulle den sammen og bruge den som bold, det har hun set i en rekordbog. Men datter er helt med på, hvad hun snakker om og de snakker ivrigt videre. På et tidspunkt kommer de ind på, hvad garn mon koster. Det kan ikke være så dyrt, og de bliver enige om, at de sagtens kan få 50 m for 30 kr.. De forstå hele tiden konteksten i deres samtale og er ikke et sekund i tvivl om, hvad den ene mener.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Jeg kan bruge eksemplet som beskrevet ovenfor. Havde det været mig, der var min datter og hendes vendende havde fortalt om en stor kugle som hun havde læst om på nettet, for det havde andre også prøvet og det ville hun også, så havde jeg ikke forstået konteksten. Jeg havde prøvet at få hende til at forklare mig mere, så jeg kunne forstå sammenhængen i det hun fortalte. Havde jeg så stadigvæk ikke forstået det, kunne vi ikke være fælles om oplevelsen og jeg ville få en fornemmelse af stå tilbage og ligne et stort spørgsmålstegn. Jeg var måske blevet sur på hende fordi jeg ikke kunne forstå hendes kontekst i hendes fortælling.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Her er aktivitet 1-1

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Situationen forgår i Børnehaven, hvor jeg er vikar: Tobias på 4 år kommer gående ud af døren. Han ser, at Malenes madkasse står på bænken. Han tager den og sparker til den. Den går i stykker. Vikaren Søren ser det. Han fortæller Malenes mor, hvad der er sket, da hum kommer for at hente Malene. Jeg kan se på ham, at han er noget spændt på, hvordan hun vil reagere. Hun siger til ham, at det gør ikke så meget, da de har flere der hjemme. Han forslår hende, at Tobias mor jo kunne betale for en ny, men det behøvede hun ikke.

Reflekter over, hvad der sker her. Søren er spændte på, om mor bliver sur. Først derfra kan han lægge en plan for den videre kommunikation. Han bliver overrasket over hendes måde, at reagere på. Begge parter er tilfredse. Søren fik leveret ”nyheden” på en god måde. Han var neutral, men havde alligevel sin personlighed og faglighed med. Han anklagede ikke Tobias.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Situationen ser således ud: Mine 2 piger er oppe og diskutere. De er tvillinger men går i hver deres klasse. Til idræt i skolen er pigerne delt op på hver deres hold. På hjemvejen kommer de op at diskutere om hvor vidt Sofia var på den ene eller den andens hold. De holder begge på deres ret. Konflikten bliver mere og mere højrystet og jeg foreslår, at de jo kan spørge Sofia næste dag om hvilket hold hun var på!. De er ikke helt tilfredse med den løsning, men går dog hver til sit. Dagen efter kommer Mathilde hjem fra skole og siger til Ida, at hun havde spurgt Sofia. Og hun havde svaret, at hun havde været på Mathildes hold. Ida bliver sur og siger til Mathilde, at hun lyver. Mathilde bliver sur. Konflikten optrappes igen. Jeg siger til Ida, at hun jo kan spørge Sofia, når hun ser hende, men det vil hun ikke, for man kan jo ikke spørge om det samme 2 gange.

Hvad skaber disse situationer? Begge piger holder på deres ret. Ingen vil gi, sig. Og da Mathilde så kommer hjem og fortæller, at hun har spurgt Sofia føler Ida sig krænket og overgået af lillesøster. Hun føler sig truet – og vil ikke vedgå, at hun ikke har ”vundet” konflikten.

Hilsen Tina

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

                                     Povl Bjerregaard: Børns mundtlige legekultur



Reflektioner: Teksten starter med"skal pædagoger interessere sig for børns gåder, vittigheder og parodier?" Og her er mit svar helt klart ja. Vi skal være et forbilledligt møsnster - gode rolle modeller. Rim - remser m.m. er med til at styrke børnene sproligt og socialt. Efter min menig, er det vigtigt, at en voksen også pædagoger, ikke putter sit eget lille lege barn væk, men lade det komme til udtryk. Gå med på børnenes gåder, vittigher og parodier og kom selv med nogle. Børn elsker, når voksene leger med ordene og er pjattede.

Povl Bjerrregard mener også, at vi skal vende det døve øre til, når børn eksperementere med metaforer, gåder og parodier. Ofte ser hører vi det som støj, men det er bare deres måde at eksperimentere med sproget.


Fokusområde 1:  S 244 "Med faglig indsigt i børn og sprog, kendskab til rim og remsematerialer og kreativitet formidler pædagogerne rim og remser i en meningsfuld aktivitet, der inspirerer børnene til selv at lege videre med sproget"


Fokusområde 2: S 245 " Det er vigtigt, at der er tid og rum, både ude og inde, til at udfolde sig - også i længere tid uden at blive afbrudt af pædagoger og andre børn"


http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=kAsGt103Qgo


                                                                 Tina

                  Lene Brok: Mundtlig fortælling - et moderne medie til udvikling og læring.



Reflektioner: Lene Brok giver læseren et utrolig godt indblik i, hvor vigtig den mundtlige fortælling er for børn. Det har jeg selv erfaret. Jeg har på et tidspunkt arbejdet i en børnehave, hvor der er ansat en pædagog, der mestre den utrolig evne, at bruge hende selv som som en "bog". Når hun fortæller er børnene opslugt af hendes "spind" at mystisk - empati - følelser - helter og heltinder. Hun bruger hele kroppen og ansigstmimik, når hun fortæller. Børnene får en følelse af en fortællende og nærværende pædagog. Jeg husker tydeligt den dag, hvor hun fortalte om Rødhætte og Ulven. Børnenes blikke var nærmest suget fast til hende og de trak næsten ikke vejret...

Senere ude på legepladsen så jeg, hvordan en gruppe af de børn, der havde overværet historietimen, legede Rødhætte og ulven. De levede sig alle ind i historien og var en del af fællesskabet.
Den mundtlige fortælling er en vigtig element, der er med til at danne et barns identitet. Den er med til at styrke jeget - selvtilliden og selvfølelsen. Børn, der har en meget lav selvtillid kan her i gennem komme til orde og få stillet den verbale udtryksform. Urolig børn kan lære, at sidde stille og lytte, både til fortælleren og til de andre, der lytter og gerne vil fortælle.

Den mundtlige fortælling har været en del af vores samfund i mange - mange generationer, men er heldigvis ikke uddøet pga af mediets stærke fremtræden. Der er stadig brug for historier, hvor børn kan identifisere sig med (helte - heltinder m.m.)

Når jeg er på arbejde eller i praktik er mit kæreste eje bogen af Jan Mogensen "Victor Banan". Inden jeg læser bogen, starter jeg med, at jeg selv fortæller histiorien med mine egne ord og kropssprog. Dagen efter læser jeg så bogen for dem. Bogen er utolig god. Den er sjov og let at genfortælle som en mundtlig fortælling. Den har såmen også en morale, som børnene kan nikke genkendende til. Når jeg viser dem bogomslaget siger de alle i munden på hinanden "se det er Victor Banan" som om, at det var sådan de i deres fantasi havde forstillet sig ham :O). Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke vil læse Victor, frem for alle de andre bøger vi har.

Fokusområde 1: s 262 " ......Det kan give anledning til glæde, fællesskab og større selvforståelse samt inspirere til udvikling i voksenalderen"

Fokusområde 2: 2 268 "Erfaring viser, at det især er relevant at arbejde med mundtlig fortælling af folkeeventyr i forhold til børn, der har forskellige vanskeligheder af sprolig, personlig eller social art."

                                                                      Tina

          Tekst 3 Beth Juncker: Børn og Kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger.



Reflektioner:

Citat: S 227 " At nye begreber og forstillinger kommer på banen, nedlægger ikke de gamle. Det skaber diskussioner og indimellem forvirring. Der er ingen tvivl om, at de nye begreber udfordre de gamle, men der er aldrig tale om enten - eller. Indsigt i børns kultur nedlægger ikke den omsorgs- og beskyttelsestænkning, der er forbundet med børnekultur" Citat slut.

Da jeg var færdig med at læse teksten kom jeg til at tænke på min søster. Hendes datter er 8 år og ønsker sig inderligt en mobiltelefon, fordi hun gerne vil være en del af det sociale fællesskab. Mor er meget skeptisk og i tvivl om det er en god ting, at give sin datter. Jeg siger hver gang til hende, når min søster spørger mig til råds, at det er en del af børns kultur, og at det er en del af deres måde at kommunikere på og at det er et element i børns autotelisk kultur. Mor er bange for den medie skabte mobning, og ønsker ikke, at hendes datter skal udsættes for det. Det kan jeg sagtens forstå, men mener at forældrene kan følge datterens smser og telefoni fra sidelinjen.

Jeg kan huske, da jeg var barn, (1980 - 1987) var vi alle ude og lege. Enten spillede vi rundbold, stod på rulleskøjter eller noget helt trejde. Og da de begyndte, at lave TV for børn ( legestue) - sikke en fremskridt i den gode retning. Jeg er heldig, at have oplevet en opbrudssituation. Jeg synes, at begge "verdner" er lige berigende for et barn. Men godt, at voksne har" givet lov til" at børnene også er individualister, der har ret til en kultur også inden for det æstetiske.

Jeg kan sagtens se fordelen i de pædagogiske læreplaner, men jeg synes samtidig, at der skal indføres, at børn selv kan komme med deres bud på, hvordan de har lyst til at være kreative på den æstetiske kulturelle område, også i børnehaven.

Fokusområde 1:

Citat S 226: "Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genrer og medier simpelthen forudsætningen både for erkendelse og for socialitet - samvær kommunikation, nærvær og empati" Citat slut.
Den sætning synes jeg siger bare det hele :O)

Fokusområde 2:

"Børnekultur - et humanistisk dannelsesbegreb" står der som overskrift på S 209. Så vi kommer ikke uden om, at børnekultur er med til at danne os som mennesker......det er noget som børn inden 1980 er blevet berøvet.


                                                                  Tina

                     At skabe antropologisk viden om børn: Eva Gulløv og Susanne Højlund



Resume:

 Antropologisk børneforskning giver mulighed for at udforske børns dagligdag - dvs hvordan de reagere i forskellige sammenhæng af både individuelt og socialt karakter. Og give en forklaring på deres handlemønstre i givende sammenhænge/situationer og her i gennem indkredse de forhold, der omgiver barnet og gruppen. forskningen giver indsigt i børns handlemuligheder - deres syn på det, der sker omkring dem og hvordan de trives i deres dagligdag, både som individ og i relationre til andre.

Antropologisk viden opnås ved feltarbejde, der kan strække sig fra et par måneder og op til flere år. Det er vigtig at sætte sig ind i feltarbejdes område og selv opbygge en relation til de indvolverede. Et spørgeskema/ interview giver ikke det relalistiske billede af det, som obervartøren gerne vil have belyst. Det gør obervationer af dagligdagens rytmer, enten det er de faste eller spontane, der i mod.

Det er vigtig, at undre sig over det man møder via sit feltarbejde og undersøge det nærmere. Før feltarbejdet kan begynde, er forarbejdet/planlægningen utrolig vigtig.

Citat: S 20 "feltarbejde går ud på at få blik for menneskets handlinger og forståelser og forsøge at begribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem, uanset hvor i verden man bedriver forskning"
Citat slut.

Det er desuden relevant, at ens feltarbejde ikke bliver en fortolkning af ens egne holdninger. Det er hermed ikke sagt, at det er let, ikke at tilkende give sin egen mening - det ligger forankret i vores natur, at tage stilling til situationer, der er os bekendte. Prøv at være neutral. Via en antropologisk tilgang til børn, får vi ikke indblik i selve barnet, men børns liv og det, der omgiver dem. Børn kan ikke give en detaljeret beskrivelse af hvordan deres hverdag er, det er mere et her og nu indblik (deres handlinger).
Afgrænsning af feltarbejdet er af stor betydning, så det ikke bliver uoverskueligt.


Fokus område 1: s 17 " Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse "i felten", hvor man igennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker, for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt".
Det er præcis det vi gør, når vi er i praktik. Jeg gør det via mit praktikdokument.


Fokus område 2: s 21 nederst "forsker man f.eks......." slutter på s 22 nederst (teksten er desværre alt for lang til at skrive her, men læs den gerne selv).

Det er noget, jeg skal arbejde med - det med ikke at indvolvere mig følelsmæssigt, men at få det fulde overblik over situationen. Hermed er det ikke sagt, at jeg er enig i det, der forgår.

                                                                      Hilsen Tina

                          Resume: Beth Junker: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!


Resume:

Artiklens formål er at fortolke temaet "kulturelle udtryksformer og værdier", med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Der er ingen modsætningsforhold mellem faglige færdigheder og kulturelle. De er lige nødvendige, men de vægtes forskelligt. I den pædagogiske lærplan er udviklingsbegrebet kollektivt og der frygtes, at individet kommer til kort rent kulturelt.

De kulturelle begreber er primært kendt og værdsat af børn selv. Pædagogernes kulturelle tilbud er tilrettelagt efter et fast mønster. Børns kulturelle udtryksform er døren ind til det social - erfaring og erkendelse. Kan børnenes og pædagogernes kulturelle udtryksformer forenes? Det ville på længere sigt være det bedste for barnet. Kultur og det at skabe er børn født med, det sidder dybt inde i dem. Børns kulturbegreb er vigtigt og bør være "up to date". Børns kultur er ikke kun at være kreativ og men det at hoppe - pjatte - fortælle vitser - sange  og det at lege.  Børns kultur er lig med et æstetisk felt.


Fokus område 1:


: S. 1 citat "Leg kan hverken styres, formålbestemmes eller måles" citat slut. Det vil jeg mene, at pædagoger i visse situationer bør!


Fokus område 2:


S. 1 Citat "At tænke børns kulturelle udtryksformer og værdier under en politisk bestemt målsætning, der dikterer "pædagogiske læreplaner" er en eksplosiv cocktail, hvor faglige og kulturelle kompetencer krydser klinger". citat slut.
Er læreplaner relevante eller burde de afskaffes - er de kun til for at "skade" børnene?

                                                                Hilsen Tina
 

                                                Børns kulturelle udtryksformer: Vitser


Til brug af min undersøgelse omkring vitser, har jeg interviewet mine piger Ida og Mathilde (9 år). Jeg spurgte, om de kunne nogel vitser og ja det kunne de bestemt. De fortalte, at på deres skole bliver der dagligt fortalt vitser - ikke via sms, men mundtlig. Vitser gør dem glade og får dem i godt humør. De lærer dem fra hinanden. Mathilde fortæller, at drengene i hendes klasse gerne vil lave om på vitserne, når de fortællerdem, så hun synes, at piger er bedst til at fortælle vitser.
Ida derimod synes, at piger og drenge er lige gode til det. Her kommer et par eksempler :O)

Mathilde: Hvor mange gange går du tur med din hund?: man skal så svare 1
                 Hvor mange gange går du på toilet om dagen?: 2
                 Hvor mange ting køber du, når du er ude og handle?: 3
                 Hvor mange gange spiser du om dagen?: 4
                 Hvor mange dyr har du?: 5
                 Hvad laver du om dagen?: sex  :O)

Hun synes, at det var sjovt, at pointen var sex, nærmest lidt ulækker mente hun.......

Ida:  Der var engang en mand der godt gad, at have et kæledyr. Så han købte en papegøje. Da han kom hjem ville den ikke tie stille "hvis du ikke tier stille, så smider jeg dig ud af vinduet. Så sagde papegøjen "smid mig ud - smid mig ud". "Hvis du ikke tier stille lægger jeg dig på grillen" - "smid mig på grillen - smid mig på grille"." Hvis du ikke tier stille smider jeg dig i toilettet" - "smid mig i - smid mig i". Så kom konen hjem og hun skulle sådan tisse. Pludselig kom hun løbende "vores toilet synger!" - "hvad synger den da?" - "jeg sejler på en brun kartoffel på det gule hav" :O)

Ida og Mathilde nærmest begge ivrige efter at få fortalt:  Gentag efter mig: der var en rød bil - der var en grøn bil - der var blå bil - der var en orange bil - der var en sort bil - der var en lilla bil. Svaret er ikke 6, men der skal gentages det hele :O) rød bil - grøn bil og så videre og så videre.

I min barndom var der også vitser, men de har ændret genre igennem årene, de tilpasser sig udviklingen. Der vil altid eksistere vitser, de er med til at bringe os socialt tættere sammen. Gode til at" bryde isen" med. Jeg blev dog noget overrasket over, at de stadigvæk er i børnenes kulturelle Arv.

Kategori: Sex vits (tabu emne) - fortælleren skal oftes fortælle pointen.

                                                              Hilsen Tina