tirsdag den 21. maj 2013

Modul 4 - aktivitet 1


Modul 4 – aktivitet 1

Jeg har været på opdagelse på nettet og fundet disse sider, der har med livshistorier i institutioner at gøre.

1. Det første link jeg stødte på er, en bog der er skrevet af stiftpræst Lissi Rasmussen. Hun er præst for etniske minoriteter i Købenshavnsstift. Hun har fra 2008 til 2010 interviewet unge med anden etnisk baggrund indsat i fængsler. Via de ca. 200 unges livshistorier, tegner sig der et mønster. Ofte er disse unge vokset op uden relationer til voksne og oplevet social eksklusion, dette har evt. medført den kriminelle løbebane. Meningen med livshistorierne er at få et indblik i de unges liv og sætte kriminalpræventivt og socialpædagogisk ind. Give dem anerkende tilgang, så de føler sig inkluderet i samfundet og derved ændre den kriminelle karriere.
Jeg var ikke klar over, at der blev brugt livshistorier i fængsler, men synes, at det et rigtig godt initiativ.

2. Ved Skanderborg ligger der en landsby ved navn Sølund. Her bor der ca. 230 mennesker over 18 år, der er udviklingshæmmede  Det der er nyt for mig ved dette er, at jeg ikke kan forstille mig, hvordan der kan laves et interview med en bruger omkring livshistorie, når brugeren er handicappet og hvad de kan bruge det til.
http://www.solund.dk/

Giver det mere mening for mig. De brugere, der er i den ”gode ende” kan med fordel have glæde af at bruge livshistorier, alle mennesker har brug for at vide hvem de er og hvor de kommer fra. At få systematiseret deres sanser, så det bliver synligt for dem.

Daginstitutionen Åen arbejder med et kuffertprojekt, der skal følge barnet fra vuggestuen/børnehaven/hjemmet/SFOen og i skolen. Det jeg umiddelbart tænker på, er om det i praksis virker. Ideen er god, men er lidt i tvivl om projektet er holdbart i længden. Siden som jeg har fundet er fra 2008, jeg vil prøve at kontakte dem via mail og høre, hvordan projektet er gået, det kan være, at de svarer. :O)

Jeg har kigget i O-14 pædagogisk tidsskrift fra år 1998 og fundet denne artikel på side 59 – 63 om livshistoriebøger som de bruger i en vuggestue, da dette er min målgruppe.

 Det, der undre mig i denne artikel er at de skriver både det positive, men også de lidt svære ting ned (i en positiv ånd) som de skriver, men der er jeg uenig. De ”svære” ting høre ikke med i ”barnets bog” de kan drøftes imellem pædagogerne og forældrene.

Jeg har drøftet livshistorier med en kollega fra vuggestuen og hun fortalte, at det var en god idé at hænge en hængekøje op, der kan symbolisere livmoderen og vugge dem stille, så de fornemmelsen af at være inde i livmoderen. Herefter kan der bygges videre på det lille barns livshistorier. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar