Aktivitet 1 Kulturmøder
Diskuter i gruppen,
hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din
opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?
Vi mener det er relevant, i vores pædagogiske arbejde at
være åbensindet overfor andre kulturer. Den pædagogiske viden bliver udvidet i
og med, vi beskæftiger os med de forskellige kulturer vi lever og arbejder
blandt. Det er vigtigt at se på de forskellige individer, for at kunne gøre en
forskel og for at implementere de forskellige kulturer i det danske, da der i
Danmark findes mange forskellige kulturer.
Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet
"kulturmøder" fx hvilken målgruppe har især din interesse?
Tina
Min målgruppe er de helt små børn, det vil sige de 0 - 3
årige. Mine personlige ønsker for arbejdet med "kulturmøder" er at
forstå barnet og dennes forældres baggrund. Hvad er vigtigt for dem og hvad
skal jeg som pædagog være opmærksom på, for at implementere dem i den danske
kultur.
Camilla
Min personlige interesse er mennesker med nedsat
funktionsevne, dog har jeg på nuværende tidspunkt ikke været i fysisk kontakt
med en anden kultur i min praktik. Jeg vil derimod mene, at unge anden
generationsindvandre, ville være et relevant emne. Der er mange unge der kommer
ud i problemer på grund af deres kultur og etniske baggrund. Vi skal som
pædagoger se på det enkelte individ, og sørge for at inkludere dem i samfundet.
Hvilke (kulturelle)
problematikker oplevede i? Fx hvilke kommunikative problematikker ser du i
kulturmødet?
Tina
I vuggestuen, hvor jeg var i praktik er der tilknyttet en
børnehave. Her er der en somalisk pige på 4 år, hun er en meget stille og
genert pige, der ikke taler ret meget, kun når hun føler sig tryk over for den
som hun skal kommunikere med. Hun har en støttepædagog, der er hos hende ca. 8
timer om ugen. hendes dansk er ikke særlig veludviklet, da hun er meget tavs,
når hun er i institution. Hun "suger" ordene til sig kan jeg se på
hende, men hun "leger"/bruger ikke sproget. Når jeg har skrevet ca. 8
timer, er det fordi hun meget sjældent er i børnehaven, tit ringer personalet
til forældrene for at fortælle dem, at det er vigtigt at hun kommer, både fordi
hun skal stimuleres på det sproglige og sociale område. Forældrene taler somalisk
til hende der hjemme og de kan kun meget lidt dansk. Jeg ser kommunikative
problematikker i dette, da pigen ikke kommer ret tit, og derved hun ikke får
den danske kultur/ sprog koblet på hendes egen.
Camilla
Jeg har som nævnt i ovenstående ikke oplevet noget på egen
hånd, men vil gerne komme med et eksempel fra Engelsk tv.
På et tidspunkt, var der en udsendelse med sigøjnere, der
forsøgte på at blive inkluderet i samfundet. Den måde de fremstod på, og deres
kulturelle fremtoning gjorde, at samfundet ikke ville inddrage hverken børn
eller unge i skole eller arbejde. Vi har som medmennesker ikke ret til at dømme
andre kulturer på deres udseende, og det er mig uforstående, at en institution
kan nægte børn og unge at deltage i undervisning eller pasnings-ordning.
Kan i nævne
sammenhænge, hvor kulturforskelle har/ kan virke hindrene for den pædagogiske
faglighed? Hvilke "klassiske" faldgruber ser i i kulturmødet mellem
pædagog og forældre af anden etnicitet?
En "klassisk faldgrube" kan være sproglige barriere Det kan være problematisk at videregive informationer i forhold til
barnets aktiviteter i daginstitutionen, når to kulturer møder hinanden. Hvis
der fra forældrenes side ikke eksisterer et ønske om implementering i det danske
samfund, kan det være svært i forhold til det pædagogiske arbejde, at yde hjælp
til såvel barn som forældre.
Kan/bør
kulturforskelle være hindrene for den pædagogiske faglighed?
Kulturforskelle burde ikke gøre en forskel i praksis, da
inklusion spiller en vigtig rolle i samfundet.
