Modul 1

Efter at have læst om de 2 metoder, falder mit valg på den didaktiske oplæsning, da min målgruppe er vuggestuebørn. Bogen jeg vælger er en Bamse og kylling bog.

                                               

Denne bog er god til didaktisk oplæsning, fordi min målgruppe ikke har udviklet deres sprog endnu og måden de får udviklet deres sprogforståelse på er ved gentagelser. Bamse og kylling kender de fleste børn, disse figurer var desuden en del af min barndom og ligeledes en del af min livshistorie. Det bedste børnene i den aldersgruppe ved, er ”Titte bøh” legen – du bliver væk, hov der er du igen :O).

Den helt ideelle situation ville i dette tilfælde være, at jeg tager 2 børn med til vores hyggesofa, mens de andre er på legepladsen, hvor vi plejer at læse bøger, så kan resten af børnene prøve en anden gang, således at alle børn får lov. Bogen hives frem ad flere omgange/dage, derved opstår der genkendelighed. Ved dialogisk læsning får barnet muligheden for at styrke sine sproglige færdigheder på en spontan og naturlig måde, samtidig med at relationen til den voksne styrkes og barnet styrker troen på sig selv. (Broström, López, Løntoft, 2012, s, 14).

Mine erfaringer med at læse med børn, er at de har meget svær ved at lytte til en hel bog, uden at komme med kommentarer eller bemærkninger. Enten kender de historien eller kan drage paraller til historien, der netop er ved at blive læst for dem. Dialogisk læsning er lettere at udføre, når gruppen er lille, da den store børnegruppe hurtigt mister interessen, hvis der er for mange afbrydelser undervejs.

Barnets sproglige udvikling sker parallelt med de andre færdigheder som barnet skal lære (ibid., s, 17) men sproget er en af de vigtigste færdigheder som barnet skal lære, da uden sprog ingen kommunikation, relations dannelse, forståelse fra omverden eller selvudvikling. Dermed mener jeg ikke, at de andre færdigheder ikke er ligeså vigtige, men det er sproget, der kopler det hele sammen.

Især barnets pragmatiske færdigheder styrkes, med dette forstås, at barnets evne til at formulere sig klart og præcist forbedres.

De 4 overordnede faktorer, der støtter barnets sprogudvikling, og som understøtter den dialogiske læsning er:

1. At barnet øver sig i at anvende sprog (imitation)

2. At barnet tilbydes feedback på dets sprogbrug (udbygning af barnets sprog)

3. At barnet modtager positiv feedback (forstærkning)

4. At barnet indgår aktivt som medspiller i voksen – barn – dryader (aktiviteter som kræver kommunikation) (ibid, s, 23)

Det er netop læsning af bøger særlig gode til, da kommunikation er et af nøgleordene i dialogisk læsning.

                                     

                    Her er jeg ved at læse sammen med M og J, der begge går i vuggestue og de er 2 år.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde erhvervet mig denne erfaring, at kommunikation er et yderst  vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde.