Modul 4 - aktivitet 2

Modul 4 – aktivitet 2

Min målgruppe som jeg ønsker at gå i dybden med er vuggestuebørn. Jeg har undersøgt på nettet om jeg kan finde nogle institutioner, der arbejder med livshistorier i vuggestuen, men det eneste jeg har fundet er denne institution. Det undre mig meget, da der da må være andre, der arbejder med det. 

http://www.aaen.htk.dk/sammenlignelig_brugerinformation/profil/Kuffertprojekt_i_Sengeloese.aspx

Men det var det jeg kunne finde. Der hvor jeg arbejder, bruger vi også barnets bog. Der tages billeder af barnet og der skrives et par linjer ved hvert billede. Barnet får bogen, når det går videre til børnehaven som gave. Det jeg godt kan lide ved institutionen Åens metode er, at bogen hos dem er placeret i børnehøjde og at de gerne må kigge i den sammen med deres pædagog, forældre, bedsteforældre og venner, mens de går i vuggestue. På den måde har de netop deres livshistorie tæt på sig hele tiden. Bogen bliver jævnligt fyldt op med nye billeder og kommentar.

På biblioteket spurgte jeg en bibliotekar om biblioteket havde noget materiale om livshistorie i vuggestuen, det eneste de havde, var Hæftet 0-14 Pædagogisk tidsskrift fra 1998, en artikel på 4 sider.

Jeg har mailet til 2 institutioner for at høre hvordan de arbejder med livshistorie i netop deres vuggestue: Grønnebakken i Starup og Udsigten i Haderslev. Jeg afventer p.t svar fra begge.

Jeg har set på Saxos hjemmeside, der fandt jeg ikke noget relevant materiale.

En bog, som jeg vil anbefale er:

Den giver et rigtigt godt indblik i børns liv og læring i vuggestuen. Den er guld værd for det pædagogiske personale, her får man en grundviden og en fremad rettet viden inden for arbejdet med vuggestuebarnet og hele børnegruppen. Denne viden er relevant, når der arbejdes med livshistorie og generelt i arbejdet med denne målgruppe.

Hvilke kompetencer skal pædagogen have for at arbejde med livshistorie i forhold til din selvvalgte målgruppe? Hvilken faglig viden samt praktiske færdigheder skal pædagogen have. Og hvorfor det kan være godt at arbejde med livshistorie og din målgruppe.

Da min målgruppe ikke har helt udviklet deres verbale sprog endnu, er det i arbejdet med livshistorie vigtigt at indsamle baggrundsviden omkring det enkelte barn. Hertil inddrages forældrene, der kan give oplysninger om f.eks. hvordan fødslen var, hvilke sange kan barnet lide, har barnet en bestemt favorit bamse, er der bedsteforældre eller kæledyr m.m. Er der billeder til de nævnte eksempler tages de med og sættes ind i barnets livshistorie bog eller lign.

Pædagogen skal besidde narrativ og artikulerende kompetencer (Bruner, 1990, s 53-54). Personalet sætter ord på det der sker og artikulere med en opfyldende sætning Den grundlæggende fornemmelse for jeget udvikles i livmoderen og ligeledes igennem opvæksten og voksenlivet, forhåbentlig. Hvis ikke der bliver ”bygget” på barnets livshistorie og barnet oplever at jeg er til, jeg kommer et sted fra – jeg er den jeg er fordi jeg har oplevet og gjort netop disse ting, kan barnet opleve identitets vanskeligheder, der følger med ind i voksenlivet, hvis der er huller i livshistorien. Alle har brug for at kende til sine ”rødder” – hvem er jeg?

Bruges livshistorie-bogen i det daglige sammen med det enkle barn, opstår en gentagelse seance og netop gentagelser er med til at give barnet tryghed og en følelse af sammenhæng (Horsdal, 1999, s 60). En andet plus ved bogen er, at barnet finder samhørighed med sig selv.

En vigtig del af det med at arbejde med livshistorie er, at pædagogen viser interesse for det enkelte barn og dens livshistorie, hvis ikke kan man lige så godt lade være, for barnet mærker med det samme om det er en ægte interesse.