Her er aktivitet 1-1

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Situationen forgår i Børnehaven, hvor jeg er vikar: Tobias på 4 år kommer gående ud af døren. Han ser, at Malenes madkasse står på bænken. Han tager den og sparker til den. Den går i stykker. Vikaren Søren ser det. Han fortæller Malenes mor, hvad der er sket, da hum kommer for at hente Malene. Jeg kan se på ham, at han er noget spændt på, hvordan hun vil reagere. Hun siger til ham, at det gør ikke så meget, da de har flere der hjemme. Han forslår hende, at Tobias mor jo kunne betale for en ny, men det behøvede hun ikke.

Reflekter over, hvad der sker her. Søren er spændte på, om mor bliver sur. Først derfra kan han lægge en plan for den videre kommunikation. Han bliver overrasket over hendes måde, at reagere på. Begge parter er tilfredse. Søren fik leveret ”nyheden” på en god måde. Han var neutral, men havde alligevel sin personlighed og faglighed med. Han anklagede ikke Tobias.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Situationen ser således ud: Mine 2 piger er oppe og diskutere. De er tvillinger men går i hver deres klasse. Til idræt i skolen er pigerne delt op på hver deres hold. På hjemvejen kommer de op at diskutere om hvor vidt Sofia var på den ene eller den andens hold. De holder begge på deres ret. Konflikten bliver mere og mere højrystet og jeg foreslår, at de jo kan spørge Sofia næste dag om hvilket hold hun var på!. De er ikke helt tilfredse med den løsning, men går dog hver til sit. Dagen efter kommer Mathilde hjem fra skole og siger til Ida, at hun havde spurgt Sofia. Og hun havde svaret, at hun havde været på Mathildes hold. Ida bliver sur og siger til Mathilde, at hun lyver. Mathilde bliver sur. Konflikten optrappes igen. Jeg siger til Ida, at hun jo kan spørge Sofia, når hun ser hende, men det vil hun ikke, for man kan jo ikke spørge om det samme 2 gange.

Hvad skaber disse situationer? Begge piger holder på deres ret. Ingen vil gi, sig. Og da Mathilde så kommer hjem og fortæller, at hun har spurgt Sofia føler Ida sig krænket og overgået af lillesøster. Hun føler sig truet – og vil ikke vedgå, at hun ikke har ”vundet” konflikten.

Hilsen Tina

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).