mandag den 25. februar 2013





Aktivitet 3




1

  Min målgruppe er mine 2 piger på 10 år.

2. 

  De bruger for det meste internettet som spille-univers. De skriver opgaver i Word programmet, og laver matematikopgaver i noget der hedder Emat, som de så sender til deres lærer og får respons tilbage.  
De kan rigtig godt lide at spille My free Zoo, som er et spil, det går ud på at opbygge en Zoo fra start. 
De lærer meget via det spil , både noget med økonomi - at hjælpe vennerne med at få dyr til deres Zoo. De spiller sammen med deres veninder og snakker meget om det i skolen. Det virker til at være et socialt og lærerigt spil - har endda hørt fra dem, at der også er voksne, der spiller dette spil. 

Facebook og Twitter er de ikke gamle nok til - da skal de være 13 år og det har deres mor og far bestemt, at det skal de også være. De fortæller, at der er en del fra deres klasser, der er på facebook. De har dog ikke spurgt om de må, da de kender til vores holdning. 

3.

Sproget som de anvender er helt almindeligt tale - kan ikke høre nogen form for slang endnu. De er høflige i deres sprogbrug på nettet, dog ikke helt som Emma Gad skriver om i "Takt og tone", men stadigvæk pænt.

4.

Det socialenetværk betyder meget for pigerne, både via internettet og mobilen. Det er en del af vores udvikling og deres hverdag. Det er den både de kommunikere på, når de ikke er sammen med deres venner. Hvis der er noget som jeg kan observere, at de bruger meget tid på, er det TV. 

Som pædagog er det vigtigt, at sætte sig ind i børnenes/unges verden og møde dem med en anerkende tilgang til deres sociale netværksliv. Ikke fordømmende eller udspørgenede, men med en faglig forståelse.

Jeg har stadigvæk den samme holdning til emnet, som da jeg startede, fordi sociale online netværk, er en del af vores samfund og er kommet for at blive. Som pædagoger er vi med til at guide børnene/unges brug heraf, så de kan skelne mellem, hvad det er godt og hvad de skal holde sig fra på nettet.


Hilsen Tina

søndag den 24. februar 2013




Aktivitet 1: Tekst 2



Resume af folderen: Klædt på til nettet

Medierådet for børn og unge. 



Folderen er en guide til, hvordan forældre forholde sig til deres børns spille/chat univers. Folderen er hovedsageligt baseret til de ældste børn forældre i folkeskolen. I folderen kan man læse om, hvordan de unges hverdag forgår i den virtuelleverden og at de i de fleste situationer godt ved, hvordan de skal passe på sig selv og omgå denne verden med respekt.  Forældrene bør stå ved deres side og ikke forhører de unge om, hvad de fortager sig, men heller spørge ind til, på en anerkende måde. Folderen råder forældrene til, at sætte sig i den virtuelleverden for at få et indblik i, hvad det er for en størrelse. 


Fokusområde 1:

I folderen står der f.eks. at de unge godt kan håndtere deres spille/chat forbrug, er der nogle af jer andre, der har erfaringer inden for netop dette område? 



Fokusområde 2: Hvad siger i til, at de allerede i vuggestuen bruger Ipads?

Hilsen Tina

søndag den 17. februar 2013





Aktivitet 2 fortsat.



Til daglig er jeg vikar i en vuggestue. Her har børnene en lege telefon som de bruger. De helt små putter den i munden, men de lidt ældre alder ca. 1,6 år prøver på at sige noget på deres pludre sprog. Børnene omkring 2 års alderen, siger "hej mor, hvad laver du?" eller noget andet. De har via deres forældre/pædagogerne iagttaget dem (rollemodeller) og gentager nu, hvordan det er man bruger en telefon. Det ser ud som om, at det er en form for kontakt til deres forældre, som de savner.


Hilsen Tina



fredag den 8. februar 2013




Traditioner i forandring


                               Tekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone, hvordan vi omgaas".........


Resumé: I denne tekst, får læseren indblik i, hvordan livet uden for hjemmet bør leves, når det nu absolut er blevet sådan, at det ikke længere er nok at være hjemme. Hun nævner nogle steder såsom: teatret, cafeer og det offentlige rum m.m. I teksten er det især den tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel telefonen, der får en hård medfart. Teksten er en guide i hvordan, man bør opføre sig, for at udtrykke god opdragelse. 

Fokusområde 1: 

Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.

Jeg har valgt dette fokusområde, da det er som om Emma Gad rigtig får luft for hendes frustartioner, i netop denne sætning, de andre føler jeg er mere stille og rolige sætninger, der er forklarende og formanende. Så cykelsporten er allerede dengang meget vild og farlig ;O)


Fokusområde 2: 

Det er heldigt, naar Cyklisters Paaklædning er afpasset nogenledes efter Befordringsmidlet. For Damer egner flagrende Slør og Langsjaler sig daarligt til den hastige Fart, Cyklesporten medfører, og store Hatte med Blomster og Fjer tager sig ikke ud paa en Cykle. En glat Nederdel, en Bluse og en lille klædelig fastsiddende Sportshat eller Hue er den mest passende Paaklædning til Cyklebrug. Fastsiddende høje Støvler egner sig bedre til Cykleridt end Sko.
For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin Plads.
En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Her kommer der lige en tanke fra mig: skal vi til at gå lidt tilbage til Emma Gads leveregler/råd for at for traditionerne tilbage på ret køl?

Tina






aktivitet 2

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner?


Min målgruppe er mine piger på 10 år. Når telefonen ringer, siger de deres navn og lytter til, hvad den anden siger - og kan godt stille et par enkel spørgsmål. Samtalen afsluttes som regel ret hurtigt, i forhold til de voksnes samtaler. Når piger ringer op, siger de hurtigt hvem det er og stiller så det spørgsmål som de nu gerne vil have svar på, men så heller ikke mere, så siger de "nå, men det var bare det, hej". Så spørger jeg nogen gange, "nå hvad lavede hun, er hun blevet rask igen" og et par andre spørgsmål. Det kan de ikke svare på, da det jo ikke var derfor de ringede. Så der er en forskel på børns og voksnes mobil snak. 

Tina