Aktivitet 1 Kulturmøder

Diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Vi mener det er relevant, i vores pædagogiske arbejde at være åbensindet overfor andre kulturer. Den pædagogiske viden bliver udvidet i og med, vi beskæftiger os med de forskellige kulturer vi lever og arbejder blandt. Det er vigtigt at se på de forskellige individer, for at kunne gøre en forskel og for at implementere de forskellige kulturer i det danske, da der i Danmark findes mange forskellige kulturer.

 Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet "kulturmøder" fx hvilken målgruppe har især din interesse?

Tina

Min målgruppe er de helt små børn, det vil sige de 0 - 3 årige. Mine personlige ønsker for arbejdet med "kulturmøder" er at forstå barnet og dennes forældres baggrund. Hvad er vigtigt for dem og hvad skal jeg som pædagog være opmærksom på, for at implementere dem i den danske kultur.

Camilla

Min personlige interesse er mennesker med nedsat funktionsevne, dog har jeg på nuværende tidspunkt ikke været i fysisk kontakt med en anden kultur i min praktik. Jeg vil derimod mene, at unge anden generationsindvandre, ville være et relevant emne. Der er mange unge der kommer ud i problemer på grund af deres kultur og etniske baggrund. Vi skal som pædagoger se på det enkelte individ, og sørge for at inkludere dem i samfundet.

Hvilke (kulturelle) problematikker oplevede i? Fx hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

Tina

I vuggestuen, hvor jeg var i praktik er der tilknyttet en børnehave. Her er der en somalisk pige på 4 år, hun er en meget stille og genert pige, der ikke taler ret meget, kun når hun føler sig tryk over for den som hun skal kommunikere med. Hun har en støttepædagog, der er hos hende ca. 8 timer om ugen. hendes dansk er ikke særlig veludviklet, da hun er meget tavs, når hun er i institution. Hun "suger" ordene til sig kan jeg se på hende, men hun "leger"/bruger ikke sproget. Når jeg har skrevet ca. 8 timer, er det fordi hun meget sjældent er i børnehaven, tit ringer personalet til forældrene for at fortælle dem, at det er vigtigt at hun kommer, både fordi hun skal stimuleres på det sproglige og sociale område. Forældrene taler somalisk til hende der hjemme og de kan kun meget lidt dansk. Jeg ser kommunikative problematikker i dette, da pigen ikke kommer ret tit, og derved hun ikke får den danske kultur/ sprog koblet på hendes egen.

Camilla

Jeg har som nævnt i ovenstående ikke oplevet noget på egen hånd, men vil gerne komme med et eksempel fra Engelsk tv.

På et tidspunkt, var der en udsendelse med sigøjnere, der forsøgte på at blive inkluderet i samfundet. Den måde de fremstod på, og deres kulturelle fremtoning gjorde, at samfundet ikke ville inddrage hverken børn eller unge i skole eller arbejde. Vi har som medmennesker ikke ret til at dømme andre kulturer på deres udseende, og det er mig uforstående, at en institution kan nægte børn og unge at deltage i undervisning eller pasnings-ordning.

Kan i nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/ kan virke hindrene for den pædagogiske faglighed? Hvilke "klassiske" faldgruber ser i i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

En "klassisk faldgrube" kan være sproglige barriere  Det kan være problematisk at videregive informationer i forhold til barnets aktiviteter i daginstitutionen, når to kulturer møder hinanden. Hvis der fra forældrenes side ikke eksisterer et ønske om implementering i det danske samfund, kan det være svært i forhold til det pædagogiske arbejde, at yde hjælp til såvel barn som forældre.

Kan/bør kulturforskelle være hindrene for den pædagogiske faglighed?

Kulturforskelle burde ikke gøre en forskel i praksis, da inklusion spiller en vigtig rolle i samfundet.

Aktivitet 3

1. 

  Min målgruppe er mine 2 piger på 10 år.

2. 

  De bruger for det meste internettet som spille-univers. De skriver opgaver i Word programmet, og laver matematikopgaver i noget der hedder Emat, som de så sender til deres lærer og får respons tilbage.  

De kan rigtig godt lide at spille My free Zoo, som er et spil, det går ud på at opbygge en Zoo fra start. 

De lærer meget via det spil , både noget med økonomi - at hjælpe vennerne med at få dyr til deres Zoo. De spiller sammen med deres veninder og snakker meget om det i skolen. Det virker til at være et socialt og lærerigt spil - har endda hørt fra dem, at der også er voksne, der spiller dette spil. 

Facebook og Twitter er de ikke gamle nok til - da skal de være 13 år og det har deres mor og far bestemt, at det skal de også være. De fortæller, at der er en del fra deres klasser, der er på facebook. De har dog ikke spurgt om de må, da de kender til vores holdning. 

3.

Sproget som de anvender er helt almindeligt tale - kan ikke høre nogen form for slang endnu. De er høflige i deres sprogbrug på nettet, dog ikke helt som Emma Gad skriver om i "Takt og tone", men stadigvæk pænt.

4.

Det socialenetværk betyder meget for pigerne, både via internettet og mobilen. Det er en del af vores udvikling og deres hverdag. Det er den både de kommunikere på, når de ikke er sammen med deres venner. Hvis der er noget som jeg kan observere, at de bruger meget tid på, er det TV. 

Som pædagog er det vigtigt, at sætte sig ind i børnenes/unges verden og møde dem med en anerkende tilgang til deres sociale netværksliv. Ikke fordømmende eller udspørgenede, men med en faglig forståelse.

Jeg har stadigvæk den samme holdning til emnet, som da jeg startede, fordi sociale online netværk, er en del af vores samfund og er kommet for at blive. Som pædagoger er vi med til at guide børnene/unges brug heraf, så de kan skelne mellem, hvad det er godt og hvad de skal holde sig fra på nettet.

Hilsen Tina

Aktivitet 1: Tekst 2

Resume af folderen: Klædt på til nettet

Medierådet for børn og unge. 

Folderen er en guide til, hvordan forældre forholde sig til deres børns spille/chat univers. Folderen er hovedsageligt baseret til de ældste børn forældre i folkeskolen. I folderen kan man læse om, hvordan de unges hverdag forgår i den virtuelleverden og at de i de fleste situationer godt ved, hvordan de skal passe på sig selv og omgå denne verden med respekt.  Forældrene bør stå ved deres side og ikke forhører de unge om, hvad de fortager sig, men heller spørge ind til, på en anerkende måde. Folderen råder forældrene til, at sætte sig i den virtuelleverden for at få et indblik i, hvad det er for en størrelse. 

Fokusområde 1:

I folderen står der f.eks. at de unge godt kan håndtere deres spille/chat forbrug, er der nogle af jer andre, der har erfaringer inden for netop dette område? 

Fokusområde 2: Hvad siger i til, at de allerede i vuggestuen bruger Ipads?

Hilsen Tina

Aktivitet 2 fortsat.

Til daglig er jeg vikar i en vuggestue. Her har børnene en lege telefon som de bruger. De helt små putter den i munden, men de lidt ældre alder ca. 1,6 år prøver på at sige noget på deres pludre sprog. Børnene omkring 2 års alderen, siger "hej mor, hvad laver du?" eller noget andet. De har via deres forældre/pædagogerne iagttaget dem (rollemodeller) og gentager nu, hvordan det er man bruger en telefon. Det ser ud som om, at det er en form for kontakt til deres forældre, som de savner.

Hilsen Tina

Traditioner i forandring

                               Tekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone, hvordan vi omgaas".........

Resumé: I denne tekst, får læseren indblik i, hvordan livet uden for hjemmet bør leves, når det nu absolut er blevet sådan, at det ikke længere er nok at være hjemme. Hun nævner nogle steder såsom: teatret, cafeer og det offentlige rum m.m. I teksten er det især den tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel telefonen, der får en hård medfart. Teksten er en guide i hvordan, man bør opføre sig, for at udtrykke god opdragelse. 

Fokusområde 1: 

Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.

Jeg har valgt dette fokusområde, da det er som om Emma Gad rigtig får luft for hendes frustartioner, i netop denne sætning, de andre føler jeg er mere stille og rolige sætninger, der er forklarende og formanende. Så cykelsporten er allerede dengang meget vild og farlig ;O)

Fokusområde 2: 

Det er heldigt, naar Cyklisters Paaklædning er afpasset nogenledes efter Befordringsmidlet. For Damer egner flagrende Slør og Langsjaler sig daarligt til den hastige Fart, Cyklesporten medfører, og store Hatte med Blomster og Fjer tager sig ikke ud paa en Cykle. En glat Nederdel, en Bluse og en lille klædelig fastsiddende Sportshat eller Hue er den mest passende Paaklædning til Cyklebrug. Fastsiddende høje Støvler egner sig bedre til Cykleridt end Sko.
For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin Plads.
En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Her kommer der lige en tanke fra mig: skal vi til at gå lidt tilbage til Emma Gads leveregler/råd for at for traditionerne tilbage på ret køl?

Tina

aktivitet 2

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner?

Min målgruppe er mine piger på 10 år. Når telefonen ringer, siger de deres navn og lytter til, hvad den anden siger - og kan godt stille et par enkel spørgsmål. Samtalen afsluttes som regel ret hurtigt, i forhold til de voksnes samtaler. Når piger ringer op, siger de hurtigt hvem det er og stiller så det spørgsmål som de nu gerne vil have svar på, men så heller ikke mere, så siger de "nå, men det var bare det, hej". Så spørger jeg nogen gange, "nå hvad lavede hun, er hun blevet rask igen" og et par andre spørgsmål. Det kan de ikke svare på, da det jo ikke var derfor de ringede. Så der er en forskel på børns og voksnes mobil snak. 

Tina 

1:3 menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Ved siden af mine studier arbejder jeg som vikar i 2 børnehaver. Når jeg er på arbejde, arbejder jeg ud fra det systemiske menneskesyn. Observere jeg en konflikt imellem 2 eller flere børn, går jeg hen til dem og spørger ind til, hvad der sker. Jeg gør ingen af parterne forkerte, men har fokus på relationerne. Jeg prøver på, at få alle parter med i et samspil. Havde jeg i en konflikt arbejdet ud fra den mekaniske menneskesyn, har jeg kun fokus på det ene barn, spørger ikke ind til havde der sker. Jeg handler diktatorisk og fortæller dem, med det samme, hvad jeg ser som det forkerte i konflikten, og handler over ”hovederne” på dem. Jeg opbygger ingen relationer. Jeg bestemmer uden at komme i dialog med dem.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Ud fra min egen synsvinkel kan det være, at jeg flere gange har prøvet med det systemiske menneskesyn uden held i en konflikt. Så kan det ende med, at jeg gør brug af det mekaniske menneskesyn. Det sker ikke tit, da dette menneskesyn ligger fjern fra min natur. Hilsen Tina :O)