Aktivitet 1: Tekst 2

Resume af folderen: Klædt på til nettet

Medierådet for børn og unge. 

Folderen er en guide til, hvordan forældre forholde sig til deres børns spille/chat univers. Folderen er hovedsageligt baseret til de ældste børn forældre i folkeskolen. I folderen kan man læse om, hvordan de unges hverdag forgår i den virtuelleverden og at de i de fleste situationer godt ved, hvordan de skal passe på sig selv og omgå denne verden med respekt.  Forældrene bør stå ved deres side og ikke forhører de unge om, hvad de fortager sig, men heller spørge ind til, på en anerkende måde. Folderen råder forældrene til, at sætte sig i den virtuelleverden for at få et indblik i, hvad det er for en størrelse. 

Fokusområde 1:

I folderen står der f.eks. at de unge godt kan håndtere deres spille/chat forbrug, er der nogle af jer andre, der har erfaringer inden for netop dette område? 

Fokusområde 2: Hvad siger i til, at de allerede i vuggestuen bruger Ipads?

Hilsen Tina

Aktivitet 2 fortsat.

Til daglig er jeg vikar i en vuggestue. Her har børnene en lege telefon som de bruger. De helt små putter den i munden, men de lidt ældre alder ca. 1,6 år prøver på at sige noget på deres pludre sprog. Børnene omkring 2 års alderen, siger "hej mor, hvad laver du?" eller noget andet. De har via deres forældre/pædagogerne iagttaget dem (rollemodeller) og gentager nu, hvordan det er man bruger en telefon. Det ser ud som om, at det er en form for kontakt til deres forældre, som de savner.

Hilsen Tina

Traditioner i forandring

                               Tekst 1: Gad, Emma: "Takt og Tone, hvordan vi omgaas".........

Resumé: I denne tekst, får læseren indblik i, hvordan livet uden for hjemmet bør leves, når det nu absolut er blevet sådan, at det ikke længere er nok at være hjemme. Hun nævner nogle steder såsom: teatret, cafeer og det offentlige rum m.m. I teksten er det især den tyraniske, men uundværlige hjælpemiddel telefonen, der får en hård medfart. Teksten er en guide i hvordan, man bør opføre sig, for at udtrykke god opdragelse. 

Fokusområde 1: 

Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.

Jeg har valgt dette fokusområde, da det er som om Emma Gad rigtig får luft for hendes frustartioner, i netop denne sætning, de andre føler jeg er mere stille og rolige sætninger, der er forklarende og formanende. Så cykelsporten er allerede dengang meget vild og farlig ;O)

Fokusområde 2: 

Det er heldigt, naar Cyklisters Paaklædning er afpasset nogenledes efter Befordringsmidlet. For Damer egner flagrende Slør og Langsjaler sig daarligt til den hastige Fart, Cyklesporten medfører, og store Hatte med Blomster og Fjer tager sig ikke ud paa en Cykle. En glat Nederdel, en Bluse og en lille klædelig fastsiddende Sportshat eller Hue er den mest passende Paaklædning til Cyklebrug. Fastsiddende høje Støvler egner sig bedre til Cykleridt end Sko.
For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin Plads.
En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Her kommer der lige en tanke fra mig: skal vi til at gå lidt tilbage til Emma Gads leveregler/råd for at for traditionerne tilbage på ret køl?

Tina

aktivitet 2

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner?

Min målgruppe er mine piger på 10 år. Når telefonen ringer, siger de deres navn og lytter til, hvad den anden siger - og kan godt stille et par enkel spørgsmål. Samtalen afsluttes som regel ret hurtigt, i forhold til de voksnes samtaler. Når piger ringer op, siger de hurtigt hvem det er og stiller så det spørgsmål som de nu gerne vil have svar på, men så heller ikke mere, så siger de "nå, men det var bare det, hej". Så spørger jeg nogen gange, "nå hvad lavede hun, er hun blevet rask igen" og et par andre spørgsmål. Det kan de ikke svare på, da det jo ikke var derfor de ringede. Så der er en forskel på børns og voksnes mobil snak. 

Tina 

1:3 menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Ved siden af mine studier arbejder jeg som vikar i 2 børnehaver. Når jeg er på arbejde, arbejder jeg ud fra det systemiske menneskesyn. Observere jeg en konflikt imellem 2 eller flere børn, går jeg hen til dem og spørger ind til, hvad der sker. Jeg gør ingen af parterne forkerte, men har fokus på relationerne. Jeg prøver på, at få alle parter med i et samspil. Havde jeg i en konflikt arbejdet ud fra den mekaniske menneskesyn, har jeg kun fokus på det ene barn, spørger ikke ind til havde der sker. Jeg handler diktatorisk og fortæller dem, med det samme, hvad jeg ser som det forkerte i konflikten, og handler over ”hovederne” på dem. Jeg opbygger ingen relationer. Jeg bestemmer uden at komme i dialog med dem.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Ud fra min egen synsvinkel kan det være, at jeg flere gange har prøvet med det systemiske menneskesyn uden held i en konflikt. Så kan det ende med, at jeg gør brug af det mekaniske menneskesyn. Det sker ikke tit, da dette menneskesyn ligger fjern fra min natur. Hilsen Tina :O)

Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. Min datter har en veninde med hjem. De sidder og snakker om fingerstrik. Hendes veninde vil gerne slå en verdens rekord og satser på at få fingerstrikket 2 km. Herefter vil hun rulle den sammen og bruge den som bold, det har hun set i en rekordbog. Men datter er helt med på, hvad hun snakker om og de snakker ivrigt videre. På et tidspunkt kommer de ind på, hvad garn mon koster. Det kan ikke være så dyrt, og de bliver enige om, at de sagtens kan få 50 m for 30 kr.. De forstå hele tiden konteksten i deres samtale og er ikke et sekund i tvivl om, hvad den ene mener.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Jeg kan bruge eksemplet som beskrevet ovenfor. Havde det været mig, der var min datter og hendes vendende havde fortalt om en stor kugle som hun havde læst om på nettet, for det havde andre også prøvet og det ville hun også, så havde jeg ikke forstået konteksten. Jeg havde prøvet at få hende til at forklare mig mere, så jeg kunne forstå sammenhængen i det hun fortalte. Havde jeg så stadigvæk ikke forstået det, kunne vi ikke være fælles om oplevelsen og jeg ville få en fornemmelse af stå tilbage og ligne et stort spørgsmålstegn. Jeg var måske blevet sur på hende fordi jeg ikke kunne forstå hendes kontekst i hendes fortælling.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Her er aktivitet 1-1

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Situationen forgår i Børnehaven, hvor jeg er vikar: Tobias på 4 år kommer gående ud af døren. Han ser, at Malenes madkasse står på bænken. Han tager den og sparker til den. Den går i stykker. Vikaren Søren ser det. Han fortæller Malenes mor, hvad der er sket, da hum kommer for at hente Malene. Jeg kan se på ham, at han er noget spændt på, hvordan hun vil reagere. Hun siger til ham, at det gør ikke så meget, da de har flere der hjemme. Han forslår hende, at Tobias mor jo kunne betale for en ny, men det behøvede hun ikke.

Reflekter over, hvad der sker her. Søren er spændte på, om mor bliver sur. Først derfra kan han lægge en plan for den videre kommunikation. Han bliver overrasket over hendes måde, at reagere på. Begge parter er tilfredse. Søren fik leveret ”nyheden” på en god måde. Han var neutral, men havde alligevel sin personlighed og faglighed med. Han anklagede ikke Tobias.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Situationen ser således ud: Mine 2 piger er oppe og diskutere. De er tvillinger men går i hver deres klasse. Til idræt i skolen er pigerne delt op på hver deres hold. På hjemvejen kommer de op at diskutere om hvor vidt Sofia var på den ene eller den andens hold. De holder begge på deres ret. Konflikten bliver mere og mere højrystet og jeg foreslår, at de jo kan spørge Sofia næste dag om hvilket hold hun var på!. De er ikke helt tilfredse med den løsning, men går dog hver til sit. Dagen efter kommer Mathilde hjem fra skole og siger til Ida, at hun havde spurgt Sofia. Og hun havde svaret, at hun havde været på Mathildes hold. Ida bliver sur og siger til Mathilde, at hun lyver. Mathilde bliver sur. Konflikten optrappes igen. Jeg siger til Ida, at hun jo kan spørge Sofia, når hun ser hende, men det vil hun ikke, for man kan jo ikke spørge om det samme 2 gange.

Hvad skaber disse situationer? Begge piger holder på deres ret. Ingen vil gi, sig. Og da Mathilde så kommer hjem og fortæller, at hun har spurgt Sofia føler Ida sig krænket og overgået af lillesøster. Hun føler sig truet – og vil ikke vedgå, at hun ikke har ”vundet” konflikten.

Hilsen Tina

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).